The lyrics were written in 1790 by the priest, politician and poet Johan Nordahl Brun when he worked as vicar at Bergen Cathedral (later he became bishop of Bjørgvin).
Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde; Sorgen forgik mig pa Ulrikens Top.
Tænkte paa Bauner, om de skulde Brænde, og byde Mandskab mot Fienden op; følede Freden, blev glad i min Aand, og greb til min Cithar med legende Haand.
Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette, Kongeborg fordum og brugbar til Strid, skiøn af Naturen, om Fortrin vil trette med selve Nyegaard, som prunker med Flid, der løb fra Svartedig skummende Aae, der saae jeg Møllehiul flittig at gaae.
– Tagenternes Slag paa dette Handels-Claveer gav Musik, og Vare af Skuderne dandsende gik.
Da mellem Biergene syv skal du staae, naar nybaget Kiøbstad i Luften maa gaae.
Hver, som oprigtig mod Fødeby tænkte; Lod denne Munterheds Skaal være sin.